onsdag den 2. april 2014

Vintae Matsu El Picaro 2012


Så blev første vin i Matsu-trekløveret drukket. Jeg er startet fra en ende af, og lagde ud med "Lømlen".

Sidst jeg skrev om disse vine, fik jeg fejlagtigt sagt at vinhuset bag hedder Matsu. Det er ukorrekt, da husets korrekte navn er Vintae - Matsu kan vel bedst betegnes som navnet på denne serie af vine (Vintae laver eftersigende vine forskellige steder i hele Spanien. Det er deres Toro-vine, der falder under Matsu-navnet). Matsu betyder iøvrigt at vente på japansk.

Vinen er lavet i Toro-regionen på den regionale variant af Tempranillo, Tinta de Toro. Vinstokkene er på omkring 90 år, hvilket ofte betyder et lavere høstudbytte, med mere koncentrerede druer. Men nok snak, nu til vinen.

Til start skal det siges, at den her vin virkelig ændrede karakter gennem aftenen, for ikke at sige hen over de efterfølgende dage.
I glasset noterede jeg mig en rød lilla farve, mørk men alligevel lysere end ventet. Til start (de første timer) var der noget brændt over næsen, hvilket jeg ikke var synderligt glad for, og den note gik med over i smagen, sammen med peber og krydderi.. Til start var der ikke megen syre, og kun en svag tannin der dog alligevel tørrede tænderne en smule ud.

Alt dette var efter en time på karaffel, men efter yderligere halvanden time, begyndte de første ændringer at komme. Vinen ændrede karakter og begyndte at blive mere harmonisk.

Langt bedre er den dog først dagen efter. Her har de skarpe noter dæmpet sig, og vinen fremstår gruset og ung, og dejligt smagfuld, med mere tydelig tannin, og især lakrids i næsen. Denne positive udvikling fortsætter faktisk en dag mere, og jeg ender med en vin jeg var rigtig glad for. Men for pokker hvor den dog kræver ilt - faktisk anbefaler Peder fra Vinladen, hvor vinen er fra, at den får en 6-8 timer på karaffel. Jeg er fuldstændig enig, og er endda tilbøjelig til at anbefale en optrækning aftenen før. Det her er ikke vin man trække op sidst på aftenen, for lige at nyde et hedonistisk øjeblik.

Vinen er købt hos Vinladen til en pris på 125 kroner, og iltet korrekt, synes jeg sgu det er en fin pris. Det her er interessant vin, som skal tilgås på en, for mig, noget anderledes måde. Nu er jeg forberedt på hvordan jeg skal gå til de næste (og nok bedre vine) i serien.
Karakteren bliver et C, en god vin, hældende mod et plus.

Karakter: C

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar