tirsdag den 5. november 2013

Noget nær den perfekte vinsmagning


I forrig weekend inviterede jeg sammen med min gode vinven Palle, alle gutterne til vinsmagning. Palle lagde gemakkerne og gæstfriheden til, og jeg havde gennem de sidste par måneder vurderet, sorteret og endeligt indkøbt de vine vi skulle have.

Vi har mange gange diskuteret hvordan vi helt præcis skruer den perfekte vinsmagning sammen. Nogle af de ting vi har overvejet, er f.eks. antallet af vine - hvor mange vine vi ærligt skal have med, for at også sidste vin får vores fulde fokus og nogenlunde velfungerende smagsløg. Og vi ender også tit ud en en længere overvejelse, om hvad smagningens tema skal være - skal vi prøve at fokusere på kun en enkelt drue? Skal vi køre et land som tema? Skal det være en bred rundrejse i vinens verden, eller skal det være en kombination eller noget helt fjerde? Overvejelserne har været mange, og denne gang er vi tæt på at vi landede på noget helt rigtigt.

Temaet blev "store vine", hvilket kom til at dække over, for det meste, kendte vinlande samt populære vintyper som Barbaresco, Brunello og Amarone. Vinene vi drak, var følgende:

Efterhånden som jeg får skrevet om de forskellige vine, kan du trykke på dem ovenover, for et fuldt indlæg.

Grunden til at denne smagning blev noget nær den perfekte, skal finde i vinenes kvalitet, og ikke mindst (måske endda i høj grad) antallet. At antallet blev en vindende faktor, er fordi vi ofte ender med for mange vine. Vi bliver ganske enkelt vin-mætte, og dybt ufokuserede mod slutningen. Men ikke denne gang, og faktisk endte det endelige antal på otte, og ikke ni, da den kinesiske vin (vin nummer to) havde prop i en sådan grad, at den var udrikkelig.

Dagen startede officielt klokken 16, til et glas Dirty Pure F-Bomb, en vin jeg allerede har rost til skyerne, her på siden. Gå til vinnoten for at få mere at vide, men det skal være sagt at denne vin virkelig faldt i gutternes smag.

Efter ca. en halv time, gik vi i gang med en vin-quiz jeg havde forberedt. Det var her at den kinesiske vin dukkede op som et indslag, men da den havde prop, gled Littorai-Pinoten i dens sted. Så havde vi den at hygge os med.

Alt dette betød, at da vi gik til maden, som var super lækker tapas, havde vi "kun" seks vine at skulle koncentrere os om. Et helt og aldeles perfekt antal, til de næste fem-seks timers hyggen og gætten - et rigeligt antal til at dække de næste mange timer ind, og et tilpas begrænset antal, til at vi kunne give hver af dem vores fulde opmærksomhed. Jeg ved at andre vinklubber sagtens kan rumme højere antal, vi er bare ikke gode til det.

Gutterne skal have tak for en super hyggelig aften, og især Palle skal have en stor tak for sin gæstfrihed - der er vist nogle der skylder den mand en flaske Baylies og Gin (og Whisky og en kasse øl).

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar