søndag den 31. marts 2013

Mollydooker Blue Eyed Boy 2011


Det er ikke nogen hemmelighed, at Mollydooker generelt får rosende ord med her på bloggen. Der er bare noget ved deres storladne og frugtbombede vine, der fra tid til anden bare taler til mig - når humøret er til det, er jeg en ren sucker for deres jammy sukkerchok.

Derfor har det været en stor skuffelse at opleve, hvordan årgang 2011 endnu ikke har formået at imponere mig, og det på trods af at årgangen skulle være udråbt som noget af det bedste Mollydooker har produceret (de fleste af vinene er endda steget i Mollydookers eget smage/oplevelses-index, Mollydooker Fruit Weight, hvilket burde signalere en øget kvalitet).

Først var det den miserable smagning af hele 2011-årgangen, hvor ingen af vinene fik lov til at komme til deres ret - den oplevelse er pænt glemt, og skal ikke få lov til at forme mit indtryk af årgangen.

Siden var det 2. vinen Carnival of Love som jeg smagte til nytår. Det var en ok vin, men den underpræsterede i den grad, ikke mindst når man kigger på prisskiltet på 500 kroner.

Og alt dette bringer mig så frem til den senest smagte, nemlig Blue Eyed Boy 2011. Denne vin hører til det som Mollydooker kalder deres party-serie, og i følge den tidligere nævnte Fruit Weight-skala, skulle kvaliteten af druerne i denne vin, bringe den op omkring den kvalitet som storebroren Carnival of Love har haft i tidligere årgange. Ikke dårligt for en vin til 300 kroner, sådan (i teorien) at kunne sammenlignes med en vin til 500 kroner.

Blue Eyed Boy er 100% Shiraz, og så trækker den hele 16% alkohol - det sidste kommer desværre til at spille en rolle i min bedømmelse af vinen.

Jeg drak vinen ved lidt under stuetemperatur, så den fremstod kølig men ikke kold, og efter det obligatoriske Mollydooker Shake (Mollydookers unge vine skal rystes, for at frigive den kuldioxid som er tilsat for at nedbringe brugen af sulfitter), blev den hældt op og iltet i omkring en time.
På trods af alt dette, var det fra starten tydeligt, at vinen slet ikke var åbnet op, og den frugt og varme som normalt kendetegner Mollydookers vine, var slet ikke til stede. I stedet virkede den stram og lukket, og især den skarpe alkohol brændte igennem på en meget ucharmerende måde.

Først efter en del timer begyndte vinen at åbne sig. Alkoholen dæmpede sig, og noter af fad, jord og lidt chokolade poppede frem. På dette tidspunkt var vinen egentlig ok, men der manglede noget harmoni.

Vi satte vinen på køl, for så at tage den frem igen dagen efter. Her fik den lov at få varmen, plus lidt ilt i glassene, før den blev drukket. Desværre var den faldet helt sammen, og igen var det bare alkoholen der brændte skarpt igennem. På ingen måder en nydelse.

Jeg ved ikke hvad det er med Mollydookers årgang 2011, men den imponerer bare slet ikke, set i forhold til tidligere årgange.
Min oplevelse af denne Blue Eyed Boy, fik mig til at tænke på den miserable smagning på Reef'N'Beef, hvor ham som stod for smagningen, prøvede at overbevise mig om at 2011 jo blot var en vårhare, og at den SLET ikke skulle drikkes nu, men mere smages for dens potentiale.
Denne udlægning står bare ikke rigtig mål med min tidligere oplevelse med Blue Eyed Boy. I 2011 smagte jeg en årgang 2010, hvilket altså må være en endnu yngre vin, og som endda holdt hele 17% alkohol, og den var en LANGT bedre oplevelse. Den besad netop alt det jeg har lært at forbinde med Mollydooker - det varme, det frugtede, det jammy, men også harmoniske.

Noget er galt i Dookerland - måske er det årgangen, måske er det mine ændrede smagsløg. Jeg ved det ikke, men jeg lander på karakteren C-, trods alt. Den performede trods alt hæderligt et par timer på førstedagen, men jeg går fra smagningen med et plettet minde.

Er der andre som har smagt Mollydookers årgang 2011, så skriv endelig en kommentar. Jeg er nysgerrig efter hvad andre har oplevet.

Karakter: C-

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar