onsdag den 21. november 2012

En spøjs mini-smagning


I fredags var jeg til fest på mit arbejde, og da det var med spisning, spurgte min gode ven og kollega, Jonas, om ikke jeg ville tage et par flasker lidt god vin med. Det ville jeg selvfølgelig gerne.

Jonas er meget ærlig omkring at han ikke ved så meget om vin, men det interesserer ham nok til at han ved hvad han kan lide, og han har ført bedt mig om at købe nogle flasker hjem til ham. Ud fra det havde jeg en lille idé om hvad der kunne betegne "god vin", så valget faldt på to solmodne australiere.

Faktisk valgte jeg to, på overfladen, identiske australiere, for selvom Jonas ikke mener han ved så meget om vin, eller føler han kan sætte ord på det han smager, så var jeg ganske sikker på at han ville kunne sige noget forskelligt om disse to vine - og bare det at skille to "ens" vine ad, er jo et stort skridt på vejen i at tale om vin.

De to vine var henholdsvis en Glaymond ASIF Cabernet Sauvignon 2009, som jeg før har skrevet om, og så en Vinaceous Raconteur Cabernet Sauvignong 2009. Allerede nu står nogle af lighederne jo ganske klart - det er to vine fra Australien, begge er fra Barossa Valley-området, de er lavet på Cabernet Sauvignon og så er de sørme også begge fra 2009. Altså, på overfladen helt ens - men et super godt eksempel på hvad jordbundsforhold, stokke, vinmager osv. har af betydning får det færdige produkt.

Vi endte med at drikke vinene sammen med søde og vinkyndige Anna, og første vin på bordet (og i de usandsynligt dårlige plastikglas) var Raconteur'en. Det var en dybsort bulderbasse, der kraftigt duftede af varm most frugt, og masser af kraft. Der var ingen elegance, nærmest ingen tanniner, men til gengæld en overdrevent blid, men kraftig, jammy smag. Et ærligt eksempel på en god pleaser-vin. Det var en vin der glædede os alle, og som bare smagte af mere - flasken holdt kun i kort tid.

Modsat var ASIF'en lidt mere finessefyldt. Her blev der budt på især fadnoter, og så var der klare tanniner, der ligesom holdt det overdrevent frugtdrevne lidt tilbage, dog uden fuldstændig at undertrykke det - det er ikke muligt med sådan en basse her. Jonas proklamerede at han klart var mere til den anden, og Anna tilsluttede sig ved slet ikke at kunne lide denne her - tanninerne var for kraftige.
Med lidt tid i glasset fik den dog tid til at samle sig lidt mere, og tanninerne blev dæmpet, hvilket gav en mere samlet og integreret vin, der grundet tannin og frugt gav en mere harmonisk vin.

Jeg vil ikke vælge en vinder, for de var begge to gode. ASIF er en mere samlet vin, med lidt flere klassiske noter, men Raconteur'en var, nok grundet sin overdrevne letdrikkelighed (jo jo, det er et ord), en sand pleaser der var overordentligt nem at drikke. På aftenen, og måske grundet selskabet, var Raconetur'en en lille favorit, men alle tøede op på ASIF'en. Interessant var det dog for os alle, hvor stor forskel i udtrykket der kunne være, på to så på overfladen ens vine. Begge vine lander på et C+, ikke mindst grundet deres overkommelige pris - ASIF står til 119 kroner hos Atomwine (men er nu udsolgt), mens Raconteur står til 129 kroner hos Smalle Vine.

Karakter Glaymond ASIF: C+
Karakter Vinaceous Raconteur: C+

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar