tirsdag den 30. oktober 2012

På nyt besøg i Bjarnes kælder


Der skulle gå ni måneder, før det igen var muligt for gutterne at finde en dato til at besøge Bjarnes kælder, men forrig lørdag lykkedes det så endelig for os. Den var tæt på at glippe for os, da den kære blogger (det er mig) fik kludret rundt i nogle datoer, men til alles held fik vi styr på både datoer og arrangement.

Dem der følger med på bloggen vil vide, at et besøg i Bjarnes kælder er en helt fantastisk oplevelse, og vi så derfor alle voldsomt frem til aftenen. Gutterne var denne gang fuldtallige, idet den flygtige Rasmus endelig fik mulighed for at komme med i kælderen. Denne gang havde vi også fornøjelsen af en gæste-vintumpe (vintumpe er den titel man får når man betræder Bjarnes gemakker), i kraft af Jonas fra vinbaren Il Senso.

Som sidst havde Bjarne og jeg snakket lidt sammen på forhånd, for at vinde ud af i hvilken retning smagningen skulle pege. I bund og grund er vi gutter jo bare taknemmelige for at få lov at komme på besøg i kælderen, men Bjarne er en venlig mand, og lægger hver gang op til at vi kommer med lidt input angående ønsker og forhåbninger.
Vi ved at Bjarne er habil i de franske vine, og hvor vi sidst ønskede os til Bordeaux, foreslog vi denne gang et smut til Bourgogne. Dermed håbede vi at kunne smage lidt god Pinot Noir, og hvis muligt prøve at smage god fransk Pinot op imod oversøisk Pinot.

Med forståelse for at god Pinot Noir fra Bourgogne er dyr, og at Bjarne på ingen måder skal ruineres af at have os gutter på besøg, lagde vi op til at niveauet fra sidste smagning på ingen måder skulle matches. Vi var klar over at vores første møde med Bjarnes kælder var en unik oplevelse, som på ingen måder kunne matches, og vi så derfor frem til en rigtig god oplevelse, med noget færre vine end sidst.
For pokker hvor Bjarne dog igen tog røven på os.

Inden jeg kaster mig over gennemgangen af vinene, skal der lige falde en stor tak, og lige så store roser, til husets frue - den skønne Pia. Igen sørgede hun for mad til arrangementet, denne gang med rigelige mængder lækker pølse, paté i mange varianter (ikke mindst en fantastisk andepaté), og så de mest fantastiske pestoer hun selv havde kreeret. Intet mindre end fantastisk, og tusind tak for det.

Og så - lad os så kigge på aftenens vine.

Domaines Leflaive Mâcon-Verzé 2005



Aftenen åbnede med en stribe hvide vine. Faste læsere ved at jeg ikke rigtig er åbnet op for hvidvin, men det ændrede denne aften på. Mængden og kvaliteten af disse vine, var simpelthen så overbevisende, at jeg nu virkelig også kan nyde god hvidvin. Tak for det.

Første vin var en Mâcon-Verzé fra 2005. Vi drak to vine ad gangen, og holdt op mod den næste beskrevne, var denne en tand federe, men også lidt lukket. Efter lidt tid i glasset åbnede den op, også på syren, og som start var dette vores favorit. Over tid tippede denne rolle over til næste vin - men det var en rigtig fin start.

Jeg fik ikke skrevet meget mere om denne vin. Det var tydeligt for os alle at vi lige skulle i gang, både smagsløg, såvel som de fine floskler.


Joseph Faiveley 2004 Bourgogne Chardonnay



Med to vine kørende på samme tid, er det bare med at holde styr på sine glas, og det havde Bjarne i den grad tænkt på. Det ene af vores to glas havde han markeret med en prik, så under hele aftenen var det nemt for at os henvise til den samme vin, når vi diskuterede og smagte frem og tilbage.

Denne 100% Chardonnay havde en tydelig syre (eller måske mineralitet) og så en endda meget tydelig duft og smag af krudtrøg (tænk afbrændt nytårskrudt). Den fremstod friskere end den forrige vin, og Palle mente at denne vin måtte have ligget på ståltanke, hvor den forrige bar mere præg af fad (vurderet bl.a. ud fra forrig vins fedme).

Hvad der dog stod helt klart var, at denne vin endte med at stå som vores favorit af de to. Der var noget ved friskheden, og så de lidt mere komplekse noter den bød på, som bare virkede mere interessante. Bjarne lagde godt og spændende ud.


Ramey Hyde Vineyard Chardonnay Napa Valley - Carneros 2007



Efter de to franske vine, slog Bjarne et lille sjovt sving. Alt hvad vi smagte var jo blindt, så mens vi smagte anede vi jo ikke hvad der var i glasset, men Bjarne huskede på, at vi jo gerne ville smage Bourgogne op imod den nye verden, og det lille forsøg skulle også gøres med de hvide vine.

Derfor var den tredje vin en lækker Chardonnay (hvilket Palle gættede) fra Nappa Valley i Californien i USA. Vi noterede os at den var klart perlende og prikkende på tungen, med en dejlig sødme og en nærmest smør-agtig note. Den var super elegant, og fremstod klasser bedre end de to forrige franske. Måske det bare er vores uskolede hvidvinsmunde, men vi nød at den var pumpet med smag, og så var der en subtil duft der bød på friske urter frem for frugt. Hen mod slutningen i vores glas (hvilket vel dækkede en 20 minutter), begyndte der at melde sig lakridsnoter i duften. Meget interessant og et virkelig godt glas hvid, der cementerede at amerikansk ung hvidvin, helt sikkert har meget at byde på. Ved køb af 12 styks koster denne basse omkring 500 kroner, så det er jo heller ikke fordi vi har med helt billige vine at gøre.


Bouchard Père & Fils Grand Cru Corton-Charlemagne 2007



Sidste hvide vin sendte os tilbage til Frankrig, og igen tilbage til Bourgogne.

Det var en sjov vin, for Rasmus tog et par korte snus, og proklamerede at den gav ham associationer til mild vandet whisky. Vi andre overvejede Ralles fremtidige deltagelse i disse arrangementer, men efter selv at have snuset til glasset, er jeg tilbøjelig til at give ham ret. Måske det var en røget note, men jeg forstod helt og holdent hvor han ville hen med den beskrivelse. Godt set.

Hvad der også holdt, og som måske er en mere klassisk note, noterede den gode Palle sig at der også var frisk ananas at spore. Den holdt også. Der udover var der igen en fin syre (eller mineralitet), og vi var enige om at det her var en dejlig sprød 100% Chardonnay der bare kunne nydes.

Dette afsluttede de hvide for aftenen, og for pokker niveauet var lagt højt. Samtidig er jeg efter disse fire helt og aldeles åben for hvidvine - det er nu helt klart et område der skal udforskes yderligere.
På aftenen diskuterede vi faktisk prisniveauet på hvidvine, og hvordan mange er åben for at betale 500 kroner eller mere for en god rødvin, men knap så klar på at betale det samme for en hvidvin. Vi tænker selv sådan, men aftenens hvidvine satte denne holdning i perspektiv, da vi virkelig fik åbnet op for hvor godt, og utroligt nuanceret, hvidvin kan være. Nå, men videre med aftenens vine - nu de røde.


Domaine Perrot-Minot Vieilles Vignes Vosne-Romanée 2008



Så kom vi endelig til de røde vine, og selvfølgelig med en burgundisk Pinot Noir. Næsen sagde tydelig muld, og det var skarpt og tydeligt at det her vitterlig var Pinot. Flere ved bordet mener at der må være lidt alder på drengen, men Ralle byder hurtigt ind med at han egentlig opfatter den som ung, hvilket Bjarne hurtigt bekræfter. Jeg nåede ikke ind med mine tanker, men giver selvfølgelig hurtigt Ralle ret i sine observationer.

Vinen er ung, og måske netop derfor oplever vi den som ret spinkel, med syre især bagerst i munden i det den synkes. Og det syrlige er et ord der i grunden hænger på, og kaster os ud i en længere diskussion om valget af ord - for er det syre, eller noget helt andet? Den diskussion skal ikke startes her igen.

Dog var det dejligt at få startet med de røde, og så med en burgundisk Pinot, men overbevisende var det ikke. Ikke endnu, i hvert fald. Den kan godt tåle lidt tid i kælderen.


Bannock Brae Estate Pinot Noir Barrel Selection 2008



Da Bjarne træder ind med denne vin, pænt pakket ind i sølvpapir, er der et enkelt lille tegn der afslører sig selv - det er synligt at dette er en vin med skruelåg. Lidt kækt kaster jeg New Zealand på bordet inden vinen er skænket, mest for sjov. Da den er kommet i glasset og jeg har duftet til den, er jeg dog ikke i tvivl - det her må helt sikkert være fra New Zealand. Jeg fik simpelthen associationer til andre New Zealandske Pinoer jeg har smagt. Er jeg mon ved at lære noget?
Bjarne bekræftede og bordet gav high-fives, hvorefter vi kastede os ud i selve smagningen af vinen.

Duften byder på blomme og frugtet vingumme, ja nærmest en jammy næse. Den dufter af varmt klima, selvom det sydlige New Zealand, hvor vinen er fra, nærmest er tættere på Antarktis end på Australien. Den vilde frugtnæse og den tætte smag, ender med at Palle proklamerer at vinen er nederen. Jeg er ikke selv så hård, men den er ikke på nogen måder en favorit. Det er ikke vine som denne, der skal vinde mig over på Pinot-holdet, men fedt fundet af Bjarne, at de burgundiske Pinoter faktisk bliver holdt op mod resten af verden (og ikke bare USA).


Faiveley Clos Des Myglands Pinot Noir 1999



Så er det tilbage til i Frankrig, og igen i Bourgogne i regionen Côte D'Or.

Vi var alle enige om at vi her blev budt på alder, og det kan man vel godt sige, når vinen nu er fra 1999. Vi fornemmede tanniner, sjovt nok mest bagerst i munden. De var ikke vilde, men de var der. Vi var enige om at denne vin nok peaker nu, netop fordi der er lidt tannin at brænde af, men ikke megen frugt.

Der var dog en dejlig frugt i munden, og det her var virkelig en god mundfuld, netop nu. Jeg noterede mig et tydeligt og klart "mums".

Det var virkelig spændende at opleve hvad sådan en ældre fransk Pinot har at komme med, holdt op imod den forrige new zealandske. Det var absolut ingen konkurrence, og det er absolut vine som denne der for mig viser hvad Pinot Noir-druen virkelig kan. Godt valg, Bjarne.


Domaine J.M.Boillot Volnay 1er Cru Le Ronceret 2002



Nu er det altså ikke fordi at vi er kommet ud på aftenen, og folk er ved at blive lidt snaldrede, men der er enkelte vine jeg undervejs ikke fik noteret helt så meget til. Det her er en af dem.

Igen er vi i samme område som forrige vin, dog et par år eller tre yngre. Jeg noterede en høj syre, dog også med tydelig frugt i smagen.

Næsen var lidt overraskende med kraftig duft af urter - jeg noterede mig at den var grøn i udtrykket, hvilket enkelte ved bordet godt forstod meningen med.

Med lidt tid i glasset bød der sig en duft af svedsker til, og det var faktisk noget jeg noterede mig adskillige gange i løbet af aftenen: Hvor meget disse vine ændrede karakter efter at have været i glasset i en tid. Det er selvfølgelig ikke rocket science, at vin udvikler sig i glasset, men det var spændende hvordan mange af disse vine virkelig ændrede, eller udviklede karakter efterhånden som ilten kom til og temperaturen steg. Det var fantastisk at opleve denne udvikling.
Hvordan vinen ellers var, og hvad vi synes om den, det fik jeg ikke noteret. Det skal dog ikke nødvendigvis tolkes som at jeg ikke brød mig om den. Mine ord var bare knappe.


Corton Les Bressandes Grand Cru Pinot 2006



Det er en lind strøm af god Pinot der kommer vores vej, og nu begynder det virkelig at peake for mig. Det er omkring nu at jeg virkelig begynder at føle mig overvundet, og kan nu med rette sige "jeg kan godt lide Pinot Noir". Det er bare lidt noget møg at det er gennem dyre franske af slagsen.

Næsen her er cola, og det er virkelig klasse. Den her basse er bare super harmonisk og i vild balance, med god frugt, dejlig syre og milde tanniner.
Det er interessant at notere sig, at vinen i grunden ikke er gammel. Det er altså ikke nødvendigt for fransk Pinot også at være gammel for at være god. Den her ungersvend klarer det helt og aldeles fortræffeligt.

Det var interessant hvordan næsen var forholdsvis dæmpet, men smagen kunne der sgu ikke pilles ved; den var intet mindre end fantastisk (hvilket jeg i mine noter efterfulgte af hele tre udråbstegn. Det betyder kvalitet). En super super klasse vin, der var en fantastisk oplevelse.


Beaux Frères The Upper Terrace 2008 Pinot Noir



Efter afsløringen af denne vin, kan Thomas fortælle at navnet Beaux Frères betyder smukke brødrer - tak for det, Thoms.

Nu er vi igen tilbage over atlanten, denne gang til Origon i USA, og igen er det fantastisk hvordan Bjarne kaster lidt reference-vin ind, så vi har mulighed for at smage hvordan samme drue smager forskellige stedder i verden.

Der er ikke meget dårligt at sige om denne vin. Den smagte godt, og som vi noterede os, så både kan og skal den drikkes nu. Det er ren læskende vingummi-vin, en ægte pleaser, men Schrøder sagde det egentlig meget rigtigt: "Du føler dig bare ikke som konge med den her vin i glasset". Hold op imod en af de tidligere Bourgogne-vine, så er det sgu rigtigt. Det smager godt, og det skal der slet ikke pilles ved, men det er bare vin i en anden liga.

Noter jer lige hvordan sådan en aften her, i Bjarnes kælder, ændrer totalt burgundiske Pinot-novicer til utålelige vin-snobber. Godt arbejde.


Hospitales de Beanne Volnay 1964



Godt så. Efter et kort visit i den nye verden, er vi igen sikkert tilbage i den gamle, og det er med noget af et brag af en gammel vin.

Da Bjarne entrerede med vinen, og åbnede den ved bordet foran os, var det ingen hemmelighed at det her var gammel vin. Nyd lige hvordan sådan en gammel prop ser ud og bare klæber sig til flasken.

Der blev kæmpet lidt, kampen var brav, men Bjarne vand og proppen kom op.

Vinen bød på en dejlig sødme, dog ikke helt ovre i portvins-genren. Der er ingen tvivl om, at når man drikker så gammel vin her, så sker der noget med smagen - præcis som vi oplevede sidst i kælderen, da vi smagte vin fra 1929. Som jeg noterede mig på aftenen, så er det ikke længere rødvin, men "noget helt andet".

I glasset fremstod vinen voldsomt klar, ren lys brun - cola med vand. Det der overraskede i den grad var, at den stadig var både viril og frisk. Den havde en fantastisk næse, med en sødme og frugt, den var virkelig åben og indbydende. Munden var virkelig kraftifuld.

Palle noterede at dette var "den bedste vin med alder" han havde smagt, og jeg er helt og aldeles enig. Hold nu kæft det var sødme, og hold op det var lækkert. Jeg tror godt jeg kunne forfalde til at drikke 48 år gammel vin.


Chateau Haut Brion 1979



Efter den forrige gammelfar, er det igen tid til en yngre vin, men ikke med mange år - en Chateau Haut Brion fra 1979. Bjarne fortæller os at 1979 ikke er den bedste årgang, men at Chateau Haut Brions vin her, er blevet kåret til årgangens bedste af slagsen.

I duften noterer vi os især hvis peber, og smagen fylder godt på med læder, peber, tobak og lakrids. På trods af alderen er der stadig en meget frisk duft, og der er kraft på drengen. For satan det er god vin det her. Jeg har noteret at tanninerne er fantastiske i tandsættet, og Palle noterer sig at flasken ligner en Sprite-flaske. Ja ja, sådan fokuserer man jo så forskelligt.

Enige er vi dog alle om at vi drikker den her vin på det helt rigtige tidspunkt. For pokker det er godt.


Chateau Gombaude-Guillot Pomerol 1989



Hvad der var planlagt som aftenens sidste rødvin, var lidt af en sjov afsked med de røde. I duften var der en underlig duft af sure tæer, og i munden blev der budt på vilde tanniner i gummerne. Det var en Pomerol, og en virkelig klassisk og lækker en af slagsen. Det er sent på aftenen (natten), så der er ikke så mange noter at skrive ud fra. Men igen klasse.


Bodegas Y Viñedos Alion 2003



Da vi var igennem den usandsynligt flotte række af hvide og røde vine, lagde Bjarne op til at vi lige skulle smage lidt sødt - altså hvis vi havde lyst til et sådan skift. Gutterne gik i tænkeboksen, og vi kom frem til at bare en enkelt rødvin mere, ville være helt fantastisk. Vi lagde alle en skilling på bordet, og bad Bjarne om at finde en god flaske han synes vi skulle runde af med.

Hans valg var godt - vi landede på et gensmag for os alle, nemlig en af de vine vi smagte til min store OL-smagning tilbage i august måned.

Vinen var Alion fra Spanien, en vin der virkelig var god, både ved første smagning og også på denne aften. Mine noter siger fantastisk frugtet sødme, tanniner i formundne, og bare et indtryk af en dejligt sukret sødme. Palle byder ind med chokolade, vanille og egetræ. Det passer sikkert meget godt, og vi var alle enige om at dette var en rigtig god afsked med rødvinene. Lad det søde komme vores vej.


Chateau Lafaurie-Peyraguey 2001



Og det søde kom i første omgang i form af en Sauternes - noget både Bjarne og gutterne er vilde med, men som ikke helt har vundet mig over. Der var kraftig brun farin i duften, og en voldsom sødme i smagen - det mindede mig egentlig om fortified wine, dog på andre druer.

Det smagte sikkert udmærket, jeg er bare ikke så glad for skidtet.


Quinta Do Noval Colheita 1974 Old Tawney Port



Efter Sauternen kom der to flasker sødt mere på bordet. Vi kom ud i en længere snak om forskellen på Tawney Port og Portvin, og jeg skal være ærlig og sige at jeg ikke mindes hvad vi lærte - måske en af gutterne kan hjælpe. Men igen viste Bjarne sig fra sin evigt gavmilde side, og vi fik derfor lov til at smage netop en Tawney og en Portvin op imod hinanden.

Igen noterede jeg en voldsom brun-farin-sødme, men som her bare var dejligt integreret. Jeg oplevede også en meget tydelig mandel-note, hvilket Bjarne bekræftede er en klassisk note i Tawney Port.

Jeg har ikke smagt Tawney før, men det smagte godt. Mums.


Taylor's Vintage Port 1985

Holdt op imod Tawneyen, var denne Portvin vi desværre ikke fik taget et billede af. Den fik heller ikke så mange andre noter med sig, end at den var sød og dejligt sukret, men at Tawneyen virkelig bare er min verden. Det var sjovt at smage de to op imod hinanden, og for mig var det tydeligt at Tawney var det klart mest interessante.


Sådan! Sytten (17) vine kom vi igennem - igen fuldstændig uventet, og igen et tårn-højt niveau. Det var en sindsygt hyggelig aften i Bjarnes kælder, og samtlige gutter følte sig godt forkælet - vi er Bjarne evigt taknemmelige.

Det store spørgsmål er så bare om vi igen vil få chancen for at hygge os i Bjarnes selskab, og få lov at smage uovertruffen vin i kælderen. Jeg mindes at der blev sagt noget med marts måned, at der kunne vi måske kigge ned igen - var det det der blev sagt, Bjarne, var det? Jeg drømmer allerede.

6 kommentarer:

  1. Jeg er tosset med din side. Du gør et godt stykke arbejde. Jeg vil selvfølgelig gerne kommentere alt det overstående, men ”nøjes” med nogle af de ting jeg fandt ekstra interessant på denne aften.

    HVIDVIN:
    De hvide vine var i høj høj klasse. Nu var prislejet også fra 500 kr. og op. Igen var det dog amerikaneren der efterlod det største indtryk hos mig. Og med ”igen” mener jeg at jeg på Kokkeriet fik en ”Bogle Vineyards Chardonnay 2009” som var i samme boldgade som denne Ramey 2007.

    Måske har du ret i, at det hænger sammen med vores uskolede hvidvinsmunde, men for pokker hvor var den i superb balance. Dette skal jo på ingen måde forveksles med en amerikansk Zinfandel på 16 %. Det kan godt være at der er mere power, alkohol og fedme end i en Bourgogne, men jeg fuldstændig solgt og overvejer stadig at købe 12 stk.

    PINOT NOIR:
    Jeg beklager at jeg har siddet i Bjarnes kælder og kaldt hans vin for nederen :-). Men denne New Zealandske Pinot fik simpelthen bare baghjul af de der land der hedder Frankrig. End of discussion.

    Da jeg læste dit indlæg og kom til Hospitales de Beanne Volnay 1964 fik jeg næsten helt kuldegysninger. Det var en smuk smuk oplevelse. Hvis jeg er ligeså frisk, velduftende og viril i en alder af 48 år, så er jeg en happy-camper :-). Hold nu op det var godt – verdensklasse! Skaf lige et par flasker af den til nytår! Hospitals-vin…..MMMMmmmm.


    BORDEAUX:
    Har fået 4-5 flasker i mit unge liv, hvor der har stået Pomerol på etiketten. Alle gange har det været nogle gamle svende til en forholdsvis stor pose penge. Dog har de HVER gang fået mig til at smile helt vildt overdrevet. Chateau Gombaude-Guillot Pomerol 1989 var ingen undtagelse. De rammer altså noget i mig disse Bordeaux-vine. Smag og fylde, balance, enkelthed, håndværk og finesse. Er slet ikke færdig med det område endnu – heldigvis.

    DE SØDE:
    Da vi når til de søde vine, må jeg ærligt og blank erkende, at jeg har nogle ”huller” i hukommelsen. Man sætter sig der i kælderen i den tro at man skal være kulturel og lære, dufte, snakke og smage vin. Vi er ikke en flok gutter der ”skal i byen og drikke os stive”. Alligevel bliver man jo lidt bedugget i godt selskab i sådan en kælder. Vi var der vel også i 8-9 timer.

    Jeg husker dog alle de søde vine som kærkomne og utroligt velsmagende. Men detaljerne er væk. Det er mindet om denne aften dog ikke. Det vil ALDRIG ske.

    Endnu en fantastisk vinaften hvor jeg personligt fik en ordentlig en på opleveren. Og hvor er jeg dog (igen) glad for at det står her på siden til evig tid.

    Hvis der er et arrangement igen næste år, så ring lige til mig. Måske vil jeg godt med :-).

    SvarSlet
  2. For dulme ... sikke da en aften. Det er da vist ikke det værste sted i verden, denne kælder hos Bjarne. Fint referat og sikke spændende vine.
    vh Ulrik

    SvarSlet
  3. For dælen da Jesper, det lyder virkelig som en super aften og hvilke skønne vin-oplevelser..
    Enig med Ulrik, spændende vine og fint referat:)
    God Lørdag.
    VH
    Alex..

    SvarSlet
  4. Tak for det, alle tre :)
    Det var intet mindre end en vild aften, hvor vi virkelig fik lov at smage os ind i de hellige haller af god vin. Det er en af den slags aftener der virkelig brænder sig ind i hukommelsen.

    Hilsen Jesper

    SvarSlet
  5. Lyder som en herlig aften, i godt selskab. Jeg kan rigtig godt lide din herlige afslappede pen, der bringer følelserne til beskrivelsen.
    Min kærlighed til Pinot Noir, liggerdog også tungest i Bourgogne. En frygtelig dyr, men yderst interessant interesse.
    Her mit seneste trip ned af den røde Bourgogne-vej. Jeg sender også en varm tanke til Frederiksberg. Gad vide om det bare er standard på Frederiksberg at drikke piv-lækker Bourgogne??

    http://www.vinkreutzer.dk/2012/10/corton-1969-og-et-par-store-riesling-en-eventyrlig-aften-pa-frederiksberg-part-2/

    Hyg dig

    SvarSlet
  6. Hej Kreutzer

    Tak for de pæne ord :)

    Ja, må godt nok indrømme at Pinot fra Bourgogne har vist sig som noget helt sublimt - men for pokker det er noget møg det skal være til den pris.

    Jeg har læst dit eget indlæg, og nød også bare jeres rejse gennem den mængde af gode vine. Måske det kan virke som overkill, at drikke så meget godt på en gang, men for søren det er en oplevelse man aldrig glemmer. Lad der komme mere af den slags vores vej ;)

    SvarSlet