lørdag den 4. februar 2012

Ricasoli Casalferro 2001 gensmagt

Sidste weekend var jeg med familien hjemme og besøge mine søde forældre. De havde en and tilovers fra julen, og da de ved at min kæreste er en stor andeelsker (i tilberedt form, ikke dyret i sig selv), havde de gemt den til når vi havde tid til at komme på besøg.
Det var så i sidste weekend, og for at vise vores taknemmelighed sørgede vi for lidt god vin til de to dage vi var der.

Fredag diskede jeg op med en Casalferro 2001, og det var et gensmag jeg var meget spændt på. Det er en vin jeg har været rigtig glad for, men for omkring tre måneder siden smagte jeg den så igen, og der virkede den ikke så interessant længere. Det var som om at den ikke længere indfriede de minder og forventninger jeg havde til den, og dengang sagde jeg at den nok havde peaket. Det var derfor med stor spænding at jeg serverede vinen for hele familien.

Udseende: Vinen var, som forventet, meget mørk men med en let bruning i kanten. Alderen presser sig på.
Duft: Duften er stadig væk fantastisk i denne vin. Jeg fornemmede eg og røg som en røget whisky. Efter lidt tid i glasset kom der et lidt flygtig note af køleskab. Efter 2-3 timer åbner den virkelig op for frugt, mørk frugt.
Smag: Stadig massere af smag. Eg, tanniner især forrest i munden og mørke bær. Eftersmagen byder på æbleskræl og kviste. Der bydes på lidt sødme, men samtidig også på en velbalanceret syre.
Pris: 159 kroner i SuperBest.
Bedømmelse: Det her var en virkelig spændende gensmagning, for efter sidste flaske for tre måneder siden, ventede jeg mig nok ikke længere så meget af vinen. Derfor var det fantastisk at opleve en vin med så meget kraft og smag. Et virkelig dejligt glas vin, der havde en rimelig fylde, og som efterlod en mellemlang eftersmag. Sidste anmeldelse må hermed dømmes ugyldig, og så må jeg virkelig erkende vigtigheden af ikke at overtænke en vin, eller skrue forventningerne for højt op. Medblogger Nanna skrev dengang at måske jeg havde udviklet mig som vindrikker, og det tror jeg hun har helt ret i. Samtidig havde jeg også nogle forventninger til den flaske, som ikke matchede hvad den reelt kunne byde på. Denne gang var forventningerne afdæmpede, og derfor kunne vinen igen præstere. Dejligt. Fejlen var min, ikke vinens.
Karakter: C

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar