mandag den 9. januar 2012

De fem største vinrelaterede oplevelser i 2011

Det er så populært at lave "top-lister" over alt muligt, og man ser dem på både blogs, på tv og i blade. De spænder over de særeste emner, og kun fantasien sætter grænser for hvad der bliver præsenteret på sådanne lister.
Jeg tror at populariteten kommer af, at den slags lister gerne er så ultimative i deres udtryk. Det er ikke gode forslag der præsenteres, men det ultimative inden for hvad end emnet nu er. De er oplagte diskussionsstartere (hvis emnet interesserer en), og de er et sjovt indblik i hvad andre mener er det bedste (eller det værste) inden for et givent emne.

Selv er jeg en sucker for at læse den slags lister, og nu da jeg jo har min egen blog, er det indlysende at jeg også skal lave en. I anledning af at vi nu skriver 2012, har jeg valgt at lave en top-5-liste over de største vinrelaterede oplevelser jeg havde sidste år. Det bliver altså en liste der bliver svær at have en holdning til, da den kun afspejler mine oplevelser, og derfor er den i bund og grund hamrende egoistisk. Til gengæld hører jeg meget gerne om læsernes bedste vinoplevelser sidste år, så skriv endelig en kommentar til indlægget.

Men lad os kommer i gang, her er min top-5 over mine bedste vinrelaterede oplevelser sidste år.

5. Nye lande og druer
På en femteplads har jeg valgt at fokusere på de, for mig, nye vinlande og druer jeg før ikke har brugt så megen tid på. Det var i 2011 at jeg for alvor skruede op for min interesse, og en spirrende seriøsitet omkring vin, og det har gennem året åbnet op for både lande og druer jeg ikke før har brug så megen tid på.
Hvor jeg før i tiden har svælget meget i især italienske og australske vine, og dermed druer som Nebbiolo, Sangiovese og Shiraz, har 2011 budt på vine fra så eksotiske stedder som Græsk-Makedonien og Libanon. Dog har det især været vine fra Spanien og Sydafrika der har imponeret mig, og det er helt sikkert vinlande jeg skal udforske mere i det nye år.
Også på druefronten har mit verdensbillede åbnet sig. Først fandt jeg ud af at Bordeaux-blend kan være en rigtig interessant blanding (gerne Cabernet Sauvignong, Merlot og Cabernet Franc), men senere opdagede jeg at Cabernet Sauvignon alene kan blive til rigtigt god vin (og også utrolig dårlig vin). Interessant synes jeg, for for en vin-novice som mig, er Cabernet Sauvignon en rigtig forældre-drue, fordi mine forældre var store nydere af franske vine tilbage i 80'erne. Det er det altså ikke mere. Nu får den også herfra den respekt som den fortjener.
Afslutningsvis skal nævnes Pinot Noir-druen, som jeg aldrig har været fan af. Men med lidt hjælp fra især medblogger Nanna, er det en drue jeg nu er blevet rigtig interesseret i, som har kastet en rigtig god oplevelse af sig, og som jeg glæder mig til at udforske dybere i 2012.

4. Winemakers dinner og vinsmagninger
Tilbage i oktober deltog jeg i en winemakers dinner sammen med mine gode venner, og selvom jeg dengang var ganske kritisk over aftenens forløb, så er jeg som dagene er gået, egentlig blevet rigtig glad for oplevelsen. Jeg står ved hvert et ord jeg sagde dengang, men konceptet med at man 100% nørder over vin, det er jeg helt vild med.
Det samme kommer til udtryk, når man vælger at lave en privat vinaften, og det fik jeg gjort et par gange i 2011. Jeg synes det er fantastisk at bruge en måned eller to på, at gå og summe over hvilke vine der skal præsenteres på aftenen, og endnu mere fantastisk er det så at stå på selve aftenen, med en masse viden og små anekdoter, som kan serveres sammen med hver flaske vin.
Både winemakers dinners, private vinaftener, og store vinsmagninger er alt sammen noget jeg vil gøre mere af i 2012. Glæden ved disse events er i hvert fald stor nok til at den har fået en fjerde-plads på min top fem.

3. Franske vine
Fra tid til anden får fransk vin en hård medfart her på bloggen, og et langt stykke hen ad vejen er det jo helt vildt uretfærdigt. Årsagen er at jeg, som mange andre, oplever at jeg får mere for pengene hvis jeg f.eks. kigger mod Italien frem for Frankrig. Bevæger vi os rundt i 100-200 kroners klassen, synes jeg altid at jeg kan finde en langt bedre vin fra Italien, end fra Frankrig. Bevæger vi os under 100 kroner, ja så er fransk vin stort set udrikkelig (yes, det var en provokation).
Omvendt er der ingen tvivl om at franskmændende kan lave vin, og jeg begynder at forstå de ord jeg nu har hørt nogle gange: "Når først du har været hele vinverden rundt, og begynder at værdsætte vin, så ender du i Bordeaux". Arrogant sætning, men i 2011 nærmede jeg mig absolut en forståelse af den.
Det lykkedes mig nemlig at skaffe to fine Bordeaux-vine hjem, og især den ene slog fuldstændig benene væk under mig og mine venner. Det var en flaske Chateau Longueville du Baron de Pichon, en anden-cru fra 1990. 1990 skulle have været et fantastisk år i Pauillac/Médoc, og for pokker da det var en fantastisk vin. Det er nok noget af det lækreste, mest helstøbte jeg nogensinde har smagt. Det var en vin der bare havde alt, som var i perfekt balance, og som bød på duft og smag som jeg er sikker på du ikke får andre steder, end hvis du lægger lidt gode penge, for en god gammel flaske fransk.
Og derfor skal jeg være ærlig at sige, at jo, Frankrig laver fantastisk vin, og jeg skal helt sikkert have mere af det i 2012. Faktisk om mindre end to uger, men det skal der nok komme mere om, her på bloggen.

2. Australske Mollydooker
At en af de bedste vine jeg nogensinde har smagt (den franske fra punkt 3) ikke rangerer helt i toppen af denne liste, skyldes at det var en enkeltstående oplevelse som virkelig var god, men som også er endt med at stå som et enkelt kraftigt udslag, på en lang vandret kurve.
Til at trumfe sådan en oplevelse, kommer det australske vinhus Mollydooker valsende ind fra højre, og napper anden-pladsen på denne liste. Det var i 2011 at jeg opdagede Mollydooker, og alle deres herlige vine. Det er vine som The Boxer, Two Left Feet, Gigglepot og Blue Eyed Boy, og så selvfølgelig flagskibet, den helt fantastiske Velvet Glove. Hele vejen igennem er det bare et vinhus der har givet mig smil på læben, og hver gang jeg har haft lyst til en vin der bare smager godt, og hvor jeg ikke har villet blive skuffet, har jeg tyet til Mollydooker.
Der er ingen tvivl om, at som enkeltvin er den franske Baron de Pichon en bedre vin end hvilken som helst af Mollydookers vine (selvom der nu var noget over den Velvet Glove), men samlet set har Mollydooker bare bidraget med glæde gennem hele året, hvorfor de klart fortjener en anden-plads.
Så håber jeg bare at 2012 byder på en ny åbenbaring, et nyt hus der bare kan blive ved med at imponere mig med deres vine. Fingrene er krydsede.

1. Velkommen til vintanker.dk
Det er på førstepladsen at egoismen sejrer. Det er her jeg fejrer at jeg i 2011 fik startet min egen vinblog.
I en hel del år har jeg været interesseret i vin, og som årene er gået, er interessen bare vokset. Men samtidig med at min interesse for vin voksede, så synes jeg ikke at min viden eller skarphed omkring vin, voksede i samme grad. Derfor begyndte jeg at nørde lidt mere vin i 2011.
Jeg begyndte at læse vinblogs, og langsomt slog noget ned i mig. Jeg synes det var spændende og lærerrigt at læse disse blogs, og pludselig så jeg netop en blog som en mulighed for at blive skarpere. Skulle jeg starte en blog, og virkelig bruge tid på den, skulle målet være at jeg selv blev klogere. Bloggen skulle være for min skyld, et sted hvor jeg kunne smide de tanker af jeg gik og havde om vin, og hvor jeg kunne samle mine noter om det jeg smagte. Hvis det så samtidig kunne interessere eller underholde andre mennesker, så ville det da være helt fint.
At bloggen så har udviklet sig til et sted der faktisk bliver læst af andre mennesker, og hvor der endda er nogle der har tid og lyst til at kommentere, det er jeg bare dybt taknemmelig for. Det har på en eller anden måde gjort det endnu sjovere for mig at skrive her på bloggen, og jeg ser frem til at fortsætte denne rejse i 2012.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar